Transvaal

I Bjergene det sidste Skud har lydt,
i Strømme dine Sønners Blod har flydt,
trods Klogskab, Snarhed, Mandemod og Daad
- et ufrit Land med Mødres stille Graad . . .

Vi saa din Kamp og følte for din Sag,
du svinged til det sidste med dit Flag.
og de, som stupte og var tro som Guld,
med brustent Øie hviler under Muld.

Snart klæder sig i Hermelinens Pragt
det Folk, som dig til bundløs Sorg har bragt,
sit stolte Værk det sætter Kronen paa,
mens dine Bødler hjem fra «Seiren» gaa.

Du roper til os Smaa et høit «Giv Agt!»
du lille Folk, som nu i Grus er lagt,
det Skrig, som stiger fra din røde Jord,
det høres dog, om vi er langt mod Nord.

De fik dit Guld og tramped ned dit Flag,
som gloriesvøbt steg frem i Slag paa Slag,
de «Money-Mænd» med blodig Bajonet
- dog Hatten af for Christian de Wet!