Ved det nordiske skolemøde i Gøteborg

(Under den tysk-franske Krig 1870.)

av Jonas Lie

Hvad vil Tankens blege Sønner
med sit sagte Maal
nu, mens Skud i Skud det dønner,
Løsenet er Staal?
nu, mens Mænd bag Faner møder,
nu, mens Lauren gror,
nu, i Kamp Nationer bløder
paa Europas Jord?

Magt fra Nordens Skolestuer,
ubemærkt; men stærk, -
i den Slægt, som vokser, luer
just dit Frelsensværk,
tændes Lys og lægges Skinner,
brede Jernveisspor,
og en Fremtids Vaaben rinder
i de stille Ord.

Som en Glød i Hjertet ulmer
dens Oplysnings Trang,
til en Dag i Folket svulmer
Stor-Idéers Sang,
da de vil som Faner vælte
med Begeistringsmagt,
være Nordens Styrkebelte
og dens Kjæmpevagt.

Ladet blir ethvert Tornister
med en Mening i,
Tanker, som elektrisk gnister,
blir til Batteri,
reiser sig i Folk og Stater
til Opinion, -
se dér Fremtidens Soldater
og dens ny Kanon!