Ved fundet af vikingskibet paa Gogstad

av Jonas Lie

Af Dagenes Hav opløftet igjen,
Dig hilser, jordslaat af Muld,
nu andre Vikinger: - Videns Mænd, -
der seiler i Tidens Rul,
gridske mod Aandens Bytte,
Ideens det fagre Guld.

Som fordum Du pløide Myren blaa
og væltede Skavlen hvid
og gjorde hel korte Veie
fra Rudaborg og hid, -
gaar Kjølens susende Skumplog
og nu mod den røde Strid.

Det er nok den gamle Storm og Ul
med Bølgebraat op til Raa, -
jeg tænker ei mindre Vaagfærd
end den, D u levede paa, -
ei mindre hugstor en Slagfærd
og Dans mellem Egge blaa.

Du møder den samme Blaaster om Land,
jeg tænker, Du ser ei feil,
det er nok de samme Hjerter,
Du ser i det nye Speil, -
aa ja, Vikingehjerter,
der jager for svære Seil!