Nylænde

(Indledningsdigt til det norske Kvindetidsskrift "Nylænde".)

av Jonas Lie

Der varsler om Groveir, naar Skyen flyr; -
den modige skimter, hvad Tiden byr, -
      med Synet frit
      og Hjertet vidt
for al den levende Vækst og Flor,
der ligger som Løfter i muldvaad Jord.

Luk op og lad Friluften strømme ind,
den stryger med Nytidens Morgenvind.
      Om de, som saa
      dens første graa
og kun for andre fik lidt og stridt,
ei selv naar Dagen, betyr saa lidt.

Her suser og hviner en Rydningstid,
alt vissent hvirvles i Storm og Strid.
      Vort Sekels Aand
      brød Kvindens Baand, -
og foran os aner vi stort og vidt
et Nylænde, Livet sig til har stridt.

Frigjørelsens Arbeid gaar sent og tungt.
Men Kvindens Hjerte er friskt og ungt,
      og i det slaar
      den nye Vaar,
som op vil spire og frem skal gaa,
- en Verden af Længsler her banker paa!