Ved sieyes' død
(Abbed Sieyes' Votum for Ludvig d. 16des Død, umiddelbart afgivet efter Hertugen af Orleans', der gik ud paa det samme efter en lang hyklersk Tale).
"La mort sans phrase!" Nu er det sagt
om dig af Døden selv, Sieyes.
Dog har selv den ei større Magt
end du engang, Sieyes.
Meer hvast traf aldrig Dødens Ljaa,
meer sikkert ei, Sieyes,
end den Sarkasm, som spilled paa
din tynde Mund, Sieyes.
"La mort sans phrase!" Ret sagt, og godt!
Og ret men godt ei gjort, Sieyes.
Men Cromwell gjør ei meer, end blot
du med dit Vid, Sieyes.
I disse Ord du veired ned
ei Kongens Hoved kun, Sieyes;
men lumske Orleanses med --
Bravo, Bravo, Sieyes!
Nu fylder Muld den stolte Mund,
den Krands af blege Lyn, Sieyes,
og Centret i Volkanens Grund:
din Pandeskal, Sieyes.
Olivner skygge Kratren til,
hvor du Dæmonen var, Sieyes,
der Søiler jog mod Sky af Ild.
-- Ak, det var Blod, Sieyes.
Ja Blod, velan! men skyldfuldt Blod.
Og det er større Synd, Sieyes,
at ødsle Vand af klaren Flod
end saadant Blod, Sieyes.
Revolutionsvolkanen liig
bekrandste Bæger er, Sieyes.
Men Skaalen, Verden drak for dig,
var Glemselens, Sieyes.
Og midt i al den rige Flor
paa Tidens Grønsvær, o Sieyes,
vil Ingen tænke at der groer
en Blomst for dig, Sieyes.
Thi som endnu paa døde Hav
Forbandelsen er bredt, Sieyes,
saa hviner endnu om din Grav
"la mort sans phrase!" Sieyes.
Og i dit hvide Hoved man
en troløs Flamme saa, Sieyes,
et Blink af slumrende Volkan,
som vaagner snart, Sieyes.
Da vil af Fryd du zittre, Geist,
og skyde ilsom did, Sieyes,
hvor Folket har Tribunen reist
for Friheden, Sieyes.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer