Vent kun!

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(Motivet af en tydſk Folkeviſe).


Barnet raabte i Hungersnød:
„Ak, kjæreſte Moder, giv mig Brød!“

Og Moderen ſagde: „Giv Tid, min Skat!
Nu voxer Kornet ved Dag og Nat“.

Og atter den ſamme Klage lød:
„Ak, kjæreſte Moder, giv mig Brød!“

Men Moderen ſagde igjen: „Giv Tid!
Nu høſte vi Kornet med megen Flid“.

Og da nu Kornet var kommet i Ly,
ſkreg Barnet af Sult efter Brød paany.

Og Moderen ſagde: „Ja, vent et Gran!
Nu skal der tærſkes, det bedſte vi kan“.


Og da der var tærſket en dygtig Stund,
ſkreg Barnet igjen med ſin hungrige Mund.

Og Moderen ſagde: „Nu ſkal du faa;
imorgen lade vi Møllen gaae“.

Og da nu Karret var malet fuldt,
ſkreg Barnet paa Brød i den yderſte Sult.

Og Moderen ſagde: „Det har ei Nød;
nu ſkal der æltes og bages Brød“.

Tilſidſt blev Intet raabt eller ſagt;
thi Barnet var dødt, da Brødet var bagt.



ifra diktsamlingen Nyere Digte av Welhaven


Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.