Vent kun!

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(Motivet af en tydſk Folkeviſe).


Barnet raabte i Hungersnød:
„Ak, kjæreſte Moder, giv mig Brød!“

Og Moderen ſagde: „Giv Tid, min Skat!
Nu voxer Kornet ved Dag og Nat“.

Og atter den ſamme Klage lød:
„Ak, kjæreſte Moder, giv mig Brød!“

Men Moderen ſagde igjen: „Giv Tid!
Nu høſte vi Kornet med megen Flid“.

Og da nu Kornet var kommet i Ly,
ſkreg Barnet af Sult efter Brød paany.

Og Moderen ſagde: „Ja, vent et Gran!
Nu skal der tærſkes, det bedſte vi kan“.


Og da der var tærſket en dygtig Stund,
ſkreg Barnet igjen med ſin hungrige Mund.

Og Moderen ſagde: „Nu ſkal du faa;
imorgen lade vi Møllen gaae“.

Og da nu Karret var malet fuldt,
ſkreg Barnet paa Brød i den yderſte Sult.

Og Moderen ſagde: „Det har ei Nød;
nu ſkal der æltes og bages Brød“.

Tilſidſt blev Intet raabt eller ſagt;
thi Barnet var dødt, da Brødet var bagt.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.