Vintervise for tjømingerne

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Mel. Aa kjøre Vatn aa kjøre Ved.


Og Gud ske Lov vi er her igjen
     hos vore snille muntre Koner,
hvor Vennen finder sin gamle Ven,
     hvor Glasset gaaer og Sangen toner!
          De røde Roser osv.

Det blæste Satans i sidste Høst,
    nu vi igjen ad Vinden blæse.
Den gamle Gjæk har jeg sluppet løst,
     og heist Lanternen paa min Næse.
          De røde Roser osv.

Nu ligger Skuden fortøjet vel
     imellem Tjømøes sikkre Sunde.
Men Skam faae mig om en lystig Kvæl
     jeg ikke selv nok seile kunde.
          De røde Roser osv.

Paa Slæbetouget hu Moer jeg ta'er;
     mod Os ei mange op skal hamle.
Lign Moer, min Pige! og, Gut, din Fa'r
     saa dandse I naar I bli'e gamle!
          De røde Roser osv.

I een Ting til maae I ligne Os:
     i Kjærlighed for gamle Norge!
Der ligger Hjemmet; did gaaer vor Kos.
     En Skaal for det, om vi skal borge!
          De røde Roser osv.

Nei, borge Den, som borge maa!
     Her drikke vi af egne Varer.
Skaal for den Snekke, som bedst kan gaae
     igjennem alle Havets Farer!
          De røde Roser osv.

For Moer og Barna, for Viv og Mø
     for vore Venner og hver Fremmed!
En Skaal for Tjømø og Nøtterø,
     det lille kjære Hjem i Hjemmet!
          De røde Roser osv.

Og for os Selv vi ei drikke blot
    men og for alle Grander gjæve:
Vi ønske Tønsberg alt muligt Godt.
     Gid Handel der og Søfart leve!
          De røde Roser osv.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.