"Alt er forfængeligt"

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(EFTER BYRONS HEBREW MELODIES)

Min Magten var, Kløgt og Berøm,
      og jeg var ung og sund.
Jeg drak af Bægrets gyldne Strøm
      og kyssed Skjønheds Mundi.

I Skjønheds Øines Straalepragt
      min Barm blev ømhedsfuld.
Mit blev ved Hjælp af Kongens Magt,
      hvad Jorden har for Guld.

Dog, mønstrer Mindtar Rækken af
      de Timer, o, hvori
mig Jorden al sin Glæde gav,
      alt Livets Trylleri:

saa gled ei Stund, saa Dag ei randt
      med uforbittret Lyst;
og i min Herligheds Gevandt
      tit zittrede mit Bryst.


Ved Kunst og mægtig Trylleord
      bli'er vilde Slange from;
men væk ei trylles kan den Gjord,
      som knuger Hjertet om.

Den lettes ei ved Toners Magt,
      ved Ord, af Viisdom talt.
Men Sjælen, som i den er lagt,
      bli'er deraf stedse qvalt.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.