Alene og i anger.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(Til en siden afdød ven).

 Jeg ejer en ven, han hviskede nu:
"Guds fred!" i mit natvåge sind.
Når lysene dør, når mørket har gru,
da kommer han gærnest ind.

 Han ejer ej ord, som falder mig hårdt;
thi selv har han syndet og lidt.
Han læger med blik det sted, som er sårt,
og sidder, til jeg har stridt.

 Er gærningen gjort, han kalder den sin,
om hjærtet har sorg derved.
Han tvætter den tro med så håndblødt et lin,
at smærten må give fred.

 Han fulgte hvert håb, som jublende steg,
han tyngede ej, når det faldt.
Han står her just nu, så mild, men så bleg; -
om år skal han se, hvad det galdt!

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.