Amateurer
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
Sommerfugle, vevre, fagre,
o, hvor ſaligt kan I flagre
gjennem Vaarens ſøde Duft!
Man har ſagt, at I er’ Blommer,
ſom fra Himlens rene Sommer
ſtrøes i vor tunge Luft.
Hvor I flagre, hvor I dvæle,
ſamle ſig de ømme Sjele,
nærme ſig med bøiet Ryg.
Snart de komme ganſke ſtille,
ſnart de løbe frem ſom Vilde —
Eders Flugt er aldrig tryg.
Hvor I allerfrieſt ſvinge
med den overgivne Vinge,
hænger tit et Net parat.
Ak, man veed, hvortil det fører.
Vogter Jer for Amateurer;
Dette er en lumſk Etat!
Om de ſende ſaare mange
ømme Blik til deres Fange —
ak, hvor længe varer det?
Siden maa I meget taale;
ſiden ſidder I paa Naale
i et traurigt Kabinet!
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer