Bøn (Vogt)

Høie, sorgløse sommer,
und mig en dag av din glæde!
Mellem to vægger av isnende svart
bygger mit haab sit rede.
Fly ut, min fugl!
Sving fattig og graa
ind i det blaa!

Hit og saa ikke længer
skal din vinge mig bære.
Der er murer, som strænger.
Elske, dyrke det nære,
det er en kunst jeg maa lære.

Ikke i feber det ukjendtes fryd begjære.

Fly ut, min fugl!

Lykken at naa:
hvælv himmel over det smaa!