Bryllopsvise nr. 1.
En myrte-krans er skøn at se,
når den står frisk i uskylds sne
med duft af kærlighed og våd
af glædens klare gråd;
når moders blik er sol derpå,
og luften let og højtids-blå
derover går
og liflig spår
om lang og kraftig dag.
Hver den, som selv sad rød og varm
med kransen på og gråd i barm,
hun ser på dig med bøn til Gud,
du bly, du vakre brud.
Du ved det ej, du er så ung,
hvor den kan blive rig og tung;
ti livets frugt
med sygt og smukt
skal modnes bag dens blad.
Men bliver den for tung iblant,
så støt dig tro til ham, du vant;
ti han går fast, skønt han går tyst,
og du, - du er hans lyst!
Græd ej, skønt langt fra hjem du fór:
han blir dig både far og mor!
Husk, i din krans
hvert blad er hans, -
hans tanker for dit vel!
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer