De norske studenter til fru Louise Hejberg.
Skimt af kunstens alve-høje
bag hav-tågens gråt,
blinken af de gyldne fløje
på Aladdins slot,
sol-frugt af den lange sommer
i halvhundred år -
så vi tit: nu selv du kommer
til vor unge vår!
Dronning over alve-riget,
digter-længselns fe, -
tog det stumme barn, der higed
til din lykkes læ,
vugged det i sol og ynde,
gav det tungens tolk,
så det kunde højt forkynde
undret for sit folk.
Dronning over alve-hjemmet,
har du trylle-ord,
som kan hæve, hvad har hæmmet
væksten i vor jord?
Yndens vækst og kærlighedens,
digtets moder-træ, -
kan du give kunsten fredens
ly og alve-læ?
Drag forbi som drøm om våren,
bær vor længsel did
til den tid, da du blev båren,
åndens store tid!
Tag vor tak for, hvad den bragte,
med til Sjølunds strand!
Tag vor tak for alt, den vakte
i vort fædreland!
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer