Den blonde pige.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

 Skønt hun vil som et luftsyn vige,
dersom jeg sådan tale tør - :
jeg elsker dig, du blonde pige,
gemt i din yndes hvide slør.
      Jeg elsker dine drømme-øjne,
      der går som måneskin på sne
      og sænker sig, hvor skoger højne,
      i noget gemt, jeg ej får se.

 Jeg elsker denne ædle pande,
fordi den står så stjærne-klar
og spejler sig i tankens vande
og ved dog ikke, hvad den har.
      Jeg elsker dette hår, som flokker
      sig bagom nættets travle bånd; -
      lig mytens amoriner lokker
      det på mit øje og min hånd.

 Jeg elsker denne form, der gynger
i takten af sin brude-sang,
som kraft og livs-lyst daglig synger
ud af sin unge, dunkle trang.
      Jeg elsker denne fod, som bærer
      en sådan sejrens herlighed
      igennem ungdoms-modets sfærer
      imod den første kærlighed.

 Jeg elsker denne hånd og læbe,
de to i elskovs-gudens pagt,
ved hvem han rækker prisens æble,
men hvem han også har på vagt.
      Jeg elsker dig, jeg må det sige, -
      endskønt du ej et bogstav tror,
      men flygter, svarer, ingen pige
      tør dvæle ved en digters ord.

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.