Det tornede Træ

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk


Ynder Du Træet, da maa Du ei hade
den hvasſe Torn mellem Blomſter og Blade.
Da Træet var ungt med den blødeſte Hud,
blev den et ſtandſet, forkommet Skud;
en Torn er en Kviſt, der har taget Skade.

Tænk, hvad et ſpirende Liv maa lide,
hvor Mørket ruger og Taagerne ſkride!
Ja, ſe Dig om paa den fattige Plet,
hvor Træet led og blev torneklædt,
og bar dog Blomſter, duftende, blide.

Blandt al den Glæde, en Vaar udfolder,
er Tornen et Savn, ſom Planten beholder.
Den ſiger i Væxternes stumme Sprog:
„Jeg ſaarer, men ak, jeg gjemmer dog
en ſtørre Smerte end jeg forvolder“.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.