Evas vuggesang
EVAS VUGGESANG[1]
(AF HENR. WERGELANDS "SKABELSEN, MENNESKET OG MESSIAS")
Todobblet er min Fryd!
Thi se, du søde Eng,
se her min Dreng!
-- O, dine Blommer høine
sig med Flammeøjne
højt nok for at kige
og see
det Mandens Billed ligge
ved Moderbarm og lee.
Todobblet er min Fryd!
Thi, høje Himmelhvælv,
se Manden selv!
Og, Bjergenes Plataner,
Dalenes Bananer,
fra det dybe Fjerne
I har
jo seet, som hver en Stjerne
hvor liig han er sin Fa'r?
Todobblet er min Fryd!
Thi se, en Dreng jeg har
og Drengens Fa'r;
og Qvinden nu er vorden
riig som Alt paa Jorden!
Tør du spotte Qvinden
nu, Hind?
Din Kalv omkaps med Vinden
skal bære Drengen min.
Todobblet er min Fryd!
I Barnets søde Smiil
jeg engang til
maa elske Ham, som signer
Qvinden, saa hun ligner
Nattens melkestjernede Barm . .
Og tæt som Stjerner gjerne
hun vugger Børn paa Arm!
Todobblet er min Fryd!
Men er mit Hjertes Sjel,
som før, saa heel?
Jeg troer nu Løven kunde
fra mig ta'e iblunde
Manden om han vover;
Men, Noe'r,
sov Du ved Hjertet! Over
dig vaager vist din Moe'r.
Fotnoter[rediger]
- ↑ Forsaavidt disse Poesier i et Par Strofer have modtaget nogen Afrunding, have de undergaaet den Revision, det er Forfatterens Hensigt at anvende paa den samlede Udgave af sine Værker, hvilket Foretagende herved bringes Dem i Erindring, som have modtaget Planer derpaa ved Forsendelse med dette Blad eller paa anden Maade fra Udgivernes Boghandling.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer