FREMTIDSFANTASIER

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Georg Brandes.

Min egen Yndling vil, jeg skal blive meget stor,
vokse højt, vinde Ros, spede Dag og gøre lyst,
al Aandens stygge Overlast hævne.
Den Første skal jeg være her blandt os i vort Nord,
saa vidt vor Tunge tales, og langs Østersøens Kyst
skal mitt Navn man allevegne nævne.

Ak du kære, min Evne er spæd og saare svag,
min Kraft er ej af Jern, og min Kundskab er ringe;
men om Hanen end ej galer, det bliver dog nok Dag,
og Sandheden farer, skønt den farer tit i Mag,
og Aandens Klokke kalder, selv om en Klokker her
ej fik sin stakkels Klokke til at ringe.

Men stræbe vil jeg frem; jeg vil lægge min Skærv,
skønt ringe, paa Aandens store Alter.
Jeg vil tjene min Fane som en Fanevagt djærv;
jeg vil ikke raste, jeg fik et ædelt Hverv.
Maaske jeg dog et fjendtligt Harnisk spalter.

Maaske jeg dog i Ilden erobrer et Kastel,
stormer en Skanse midt i Vaabenbraget -
da kan, hvis Lykken føjer, det og mig hænde vel,
at jeg engang til Ridder bliver slaget.


ifra Ungdomsvers av Georg Brandes


Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.