Farvel (HWSS3)

O! hvad hørte vi ikke igaar?
Just for første Gang Lærken iaar,
og den sang: det er Vaar.
Poppelen hænger af Fryndser alt fuld,
      Aspenes Stilke
      med sølvergraae Silke
 : : og Bjerken sprætter i Grønt og i Guld : :
Ifra Høiderne Bækkene komme.
Hør de buldre som Pauker og Tromme!
De melde Vaaren i Anmarsch er
med en talløs prægtig Blomsterhær.
Skulde I da kun vor Moder see
peltsklæd, sturen i Arnens Læ?
Nu hendes bittre Tid er omme,
      nu hun besprænger
       -- Heisa! -- Lier og Vænger
rigt med Konvallers Snee. --

Nu hun Eder vil trykke i Favn;
Hun vil lægge med Blomster hvert Navn,
Eders elskede Navn;
bygge for Eder en Løvhytte sval,
      Tepperne flette
      paa grønnende Slette;
 : : i Bærret fylde en Glædespokal : :
Hun vil synge i susende Qviste,
at hun Eder vil ingentid miste;
og har hun Eder ei i sin Arm
da hun klage vil i Bølgens Larm.
Elskte lov os for vor Moders Vee,
at hun Eder skal snart gjensee!
Ei hun for længe Savnet friste!
      Siig, at I kommer
      ja! ja! endnu i Sommer,
Elskte det skee! det skee!

See hist Svanernes skinnende Skyer!
De alt komme; men Elskte I flyer,
den Bytning er dyr. --
Trækfugle kjære! dog ikke forglem
      Veien, I lærte
      til Norriges Hjerte!
 : : Der har hun lavt Eder Rede til Hjem : :
Hvor I gaa hun med Signen omspænder
Eders Vei med usynlige Hænder. --
Et Land har Moderens stærke Haab,
der er Fryd i hendes Taarers Daab.
Før vi Svaneflokkens Sydflugt see,
liig en Flaade med Seil som Snee
Elskte formild Farvellets Smerte,
      siig at I kommer
      ja! ja! endnu i Sommer
Elskte det skee! det skee!