Fruen og lyset

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

En Frue havde tabt sin Ring,
                  og uden den
            er Frue tidt en Ingenting.
                  Nu forat finde den igjen
      hun tændte Lys; men -- Blaf! -- saasnart
      ved Lysets Hjælp den Ring var funden
      hun blæste ud det i en Fart,
      og lagde det paa Kistebunden.

En Muus, meer viis en stor, som just
der laae, da sagde om det Pust:

      "Hvor utaknemligt! Opad Dage,
      hvor ligt den Kongernes Maneer,
      Fortjenesterne at forjage,
      naar de ei bruge disse meer!"