Gjennemskuet
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkHvor skjøn hun sad med sit sænkte blik!
Jeg bøiede hed mig frem -.
Da faldt hendes ord som naalestik:
«Jeg gjennemskuer Dem!»
Og jeg blev kold i mit hede blod -
Hun gjennemskuede mig -?
- og træt forstod jeg, hvad hun forstod,
og vandret vissen min vei.
Digte (1909)
I |