Hav (Vogt)

Du bølge blaa, som bar mit sind
i sol og vind!
Du bølge blaa, som var mit sind!
Nu falder stille mørket paa.
Vælt nu, min bølge, tung og graa,
i natten ind!

Løs dig i skum!
Saa lukker sig det store hav
tæt som en grav
og speiler nat og stjerners rum.

Skyl nu, min bølge, tung og graa,
i ensomhetens kulde ind!
Smelt sammen med de andre smaa!
Brist og forgaa! . . .
Jeg var en bølge ung og blaa
i sol og vind -

Snart er vi hav i stjerners skin.

       De blikker ned
       fra evighet
       og vugger i det øde vand
       sin kolde brand.
       
       Slep dig, min bølge, tung og graa,
       i evigheten ind!