I FORSTUEN

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Georg Brandes.

De glatte, dejlilge Lokker
flød som en Strøm, der ruller,
hvis Bølger tæt sig flokker,
om hendes Hals og Skuldrer.

Den bløde, blanke Silke
om hendes Legem sig svøbte,
lidet anende, hvilke
kendte Former den støbte.

Et kort Sekund hendes søde
Læber min Mund berørte.
Kysset, det lette, bløde
helt bort fra Jorden mig førte.

Et Blik fra det straalende Øje
Vant mig og bandt mig til hende.
Alt i Verden vil jeg døje,
onde Dage, Kummer og Møje,
ifald jeg din Lod kan bøje,
og din tunge Skæbne kan vende.


ifra Ungdomsvers av Georg Brandes


Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.