Iland og ombord i orkan

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(EFTER DET ENGELSKE)

Mel. Der var engang en tapper Mand.


En stærk Orkan en Nat kom paa,
    bjerghøjt sig Bølgen hvalte.

Ben Buntline snuede paa sin Skraa,
    til Billy Bowline talte:
"Nu kuler ret Nordvesten, Bill!
    Hør hvor han dog kan bruse!
Gud hjælpe dem, som holde til
    iland i sine Huse!"

"De dumme Byfolk -- blot betænk,
    hvad Fare de dog vover --
Hvermand nu skjælver i sin Bænk
    forat faae Taget over.
Nu os misunder hver iland
     -- paa det jeg frit tør bande --
den Lykke, at i slig Orkan
    vi er paa frie Vande."

"De Stakler, som al Dagen lang
    maa udenhuse slide,
og søge seent paa Nat engang
    til sine Koners Side!
Mens Du og jeg udi vor Køj
    i Ro og Mag har sovet,
Gudsdød, hvor Skorstenspiber fløj
    omkring de Godtfolks Hoved!"

"Og ofte har vi Sjømænd hørt
    hvad Ondt i London times:
bestjaalen snart, snart overkjørt,
    og snart til Brand der kimes . .
-- kortsagt de Byfolk har skam ei
    for godt fra Prinds til Skrædder.
Nei Gudskelov, at Du og jeg
    har Hjem paa Dækkets Brædder!"




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.