Kongen og skomagermester Peer Pinde

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(EFTER DET SVENSKE)


           Ingen ærer Kongen meer,
           end Jeg gjør, Skomager-Peer.
                 Ja jeg gjør det!
           Men min Syl jeg bytter ei
           med hans gyldne Scepter -- Nei!
                 Mon jeg bør det?

           Kongen i sit stolte Slot
           vil, men kan ei, gjøre godt
                 imod Alle.
           Jeg gjør Sko til Hver og En,
           som har Raad, for sine Been
                 at betale.

           Kronbedækt, i Gyldentøj,
           sidder Kongen, strunk og høj
                 paa sin Throne;
           Vadmel Jeg gaaer i minsandt,
           og en Luve (lidt paakant)
                 er min Krone.

           Kongen Nat og Dag i Eet
           maa til Alle Lov og Ret
                 varsom skipe.
           Naar Fyrabendstimen slaaer,
           fri som en Baron jeg gaaer
                 med min Pibe.

           Mange Barn har Landets Far,
           Nattesøvn kun kort han har
                 for sin Tanke.
           Jeg blier daglig fetere,
           fast de fete Stekene
                 sjelden vanke.

           Lagt paa Kongens Sølverfad
           seer jeg fiin, men lidet, Mad --
                 hvad den hedder.
           Af min Bunke og min Skaal
           spiser jeg mit Flesk og Kaal
                 og Poteter.

           Af de Store Kongen tidt
           har af Sorg vel meer end sit
                 hele Aaret.
           Kommer Liden, kommer Stor,
           siger jeg: "Goddag, min Broer!
                 Nu hvor gaaer det?"

           Mere end man tænker, meer
           Kongen paa sin Sekreteer
                 tidt kan skjænde.
           Slusker "Ola" Sømmen ned,
           af min Spandreim han Besked
                 faaer at kjende.

           Gud jeg beder: "Herre giv
           Kongen langt og saligt Liv,
                 Magt og Ære!"
           Engang skal bag Dødens Flod,
           Han og Jeg, hvis Jeg var god,
                 sammen være.

           Over Kongens trætte Been
           hvælves herlig Marmorsteen
                 til Hans Minde.
           Men i Kirkegaardens Vraa
           paa et malet Bræt skal staae:
                 Cross.png
                 "Mester Pinde."