Leve syttende mai!

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

SANG TIL CONSTITUTIONSDAGEN


Du qvalte Røst i Salen,
      brus frem som Fossens Væld!
Og rung igjennem Dalen
      som Storm fra Dovrefjeld,
fra alle Dølehjerter
      som under Vadmel slaae,
mens Fryds og Friheds Kjærter
      i kjække Øine staae.

See, over Storm af Latter
      (den Første vist i Aar)
den hulde Majens Datter
      rundt Norges Himmel gaaer!
Og hvor hun bliver baaren,
      den Majens favre Dag,
i Jubl hensvinder Taaren,
      som ved et Trylleslag.

Thi Meer end Guld hun øste
      vidtover Norges Land;
thi Slavejern hun løste
      af Norges gjæve Mand.
De Frie sig da fryde!
      Men Trællen sidde qvar!
Hvad rager Goth og Jyde
      Klenodet, Norge har?

Kom raske Gut og Gjente
      til Majens grønne Vold!
Vi skal Fiolen hente:
      der boer den muntre Trold,
som løser Glædens Vinger,
      som over Gubbens Haar
og Kjærringskoutet klinger:
      "Heihopsan! det er Vaar!"

Se, Friheds Dag i Majen,
      din tro og kjække Hær!
Dit Jubelbanners Vajen
      den lyse Fjeldbirk er.
Dens muntre Grønne taler:
      "Jeg er det skjønne Haab,
at rundt i Norges Dale
      idag er Jubelraab."

Et Bæger skjæmmer Ingen,
      hvor Folket staaer som Brud,
med Loven -- den er Ringen --
      til Frihed vied af Gud.
Den Ring i ærlig Næve
      som Lynild straaler; men,
hvis Skurken den vil hæve,
      han brænder sig paa den.

Straal da i rene Hænder,
      du Norriges Klenod!
Men slukkes du, da ender
      Stolt-Norrige i Blod:
Da aldrig meer jeg griber
      mit maiblomkrandste Glas;
men -- hui! -- paa Dovre sliber
      min gode Tollebas!

av Henrik Wergeland.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.