Norges politiske forsvinden
Naar Russerne komme,
som yderste Dom,
med Pauker og Tromme
-- Bombombelibom! --
Til Kampen da op,
til Død eller Sejer
hver Fiber du ejer,
min nordiske Krop!
Men, Norrig! o skulde
i Fred Du forgaa,
som Træer henmulde,
som Snefanner dø:
fra Gravhøjens Skjød
min Beenrad skal stige,
til Vaaben at skrige
hver Normannafød!
Hvor ende de Fjelde?
hvor fjernt i det Blaa?
Et Konningevælde
de omspænde maa.
Se stor som et Hav
hvor Mjøsfladen glindser!
Et Riges Provindser
fremstige deraf.
Ve, Skuld, om Du spinder
som Røsterne spaa,
at Norrig forsvinder
som Kilde i Aa:
o Gud! i min Grav
da lad mig forglemme
det herlige Hjemme
Du Normanden gav!
