Norges storthing

(MUSIK AF A. E. PRATTÉ)

Norges Højtidsstund er kommen:
      aabnet har sig Thingets Hal.
Høit og lydt i Helligdommen
      røster nu hver Norges Dal.
Agdesid og Throndelagen
      sammen nu kan vexle Ord;
Dovre i sin Døl er dragen
      nu tilthinge for sit Nord.

Se, der sidder Gudbrandsdalen
      i en gammel Gubbe graa!
Naar han reiser sig i Salen,
      høre alle Fylker paa.
Blaa som sine egne Fjorde
      sidde De dervesterfra;
høje Opland ta'er tilorde
      som paa sit Heidsivia.

Der er Horden og Halogen;
      Dølen taler Landets Ret.
Som den klare Øx i Skogen
      dybt og hjemligt klinger det.
Norge hører gamle Stemmer,
      Asbjørns Røst fra Medalhuus;
onde Tiders Flugt forglemmer
      dets Erindring i sin Ruus.

Nidaros og Bjørgvin sidder
      der i gjæve Borgermænd.
I en Dommer og en Ridder
      triner Oslo frem igjen.
O hvad Fryd for dine Taarne,
      Akershuus i hviden Sky!
Herredag af Odelsbaarne
      samles atter i dit Ly.

Hakons Hal og Olafs Kirke
      reise ville de af Gruus.
Ha, det var Normannavirke!
      Var det ikke, Akershuus?
Og hvad Fryd for dine Taarne,
      saae du Hakons Tid igjen!
Det beroer paa Norges Kaarne:
      Tidens Guder er dens Mænd.