Norske Jægerkorps

Ved dets Gjenoprettelse 1. Oktbr. 1902.

      Intet styrker mere et Lands Forsvar end de gamle Troppekorps, som sætter en Ære i de Seire og Bedrifter, der berettes om dem. De Personer, som de bestaar af, besjæles af den samme Iver og af det samme Ønske om Berømmelse som deres Forgjængere, og sjelden gjør de sig skyldige i en Feighed, som vilde sætte en Plet paa den den nedarvede Anseelse.
      de Larreategui.


Ved Kvistrum Bro i Baahus
din llddaab først du fik,
og siden i hver Grænsekamp
du støt i Téten gik;
de Gutter under Staffeldt
de kjendte ikke Svigt,
stod bare Vagt med Flint og BIy,
og gjorde trut sin Pligt.

Paa Vintertog med «Gustenborg»
du baade frøs og svalt,
og mangen Jæger blodig
i hvide Faner faldt;
der østerpaa ved Høland
der suser Skogen end
om Staffeldts grønne Jægerkor,
med Riflerne i Spænd.

Og da de hist paa Eidsvold
vor egen Grundlov skrev,
da var du med at berge
i Havn vort Frihedsbrev;
med Hurra gik du freidig paa
til Jægerhornets Klang
- for «Staffeldts gröna Djeflar»
Retræten ei var lang.

Den Hæder fra de Gamle
ja, dine Faners Ry
- om Baunen skulde flamme -
du værne vil paany;
og er det som i fordums Tid,
hans Overmagt er stor,
vi frygter ei, i Téten gaar
det norske Jægerkor.