Omen accipio

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Fra Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. Bind 1833-1841:

Nu blev mit Huus velsignet:
en Svale fløj derind,
saa snar og glad som Tanken,
der gjennemfoer mit Sind.

De Begge kom fra Himlen.
Lod sig min Tanke see,
den guldblaa var som Svalen,
eller hvid som Sne.

Og Mage kom med Mage.
Det var et Varsel meer.
Thi noget Godt ei kommer
alene, siges der.

Uskyldighed og Ømhed
just søgte sig et Hjem.
Held Dig, min nye Hytte,
at Du behagte dem!




På mer moderne språk:

Nå ble mitt hus velsignet:
En svale fløy derinn,
så snar og glad som tanken,
der gjennomfor mitt sinn.

De begge kom fra himlen.
Lot seg min tanke se,
den gullblå var som svalen,
eller og hvit som sne.

Og make kom med make,
det var et varsel mer.
Ti noe godt ei kommer
alene, sier der.

Uskyldighet og ømhet
just søkte seg et hjem.
Hell deg, min nye hytte,
at du behaget dem!




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.