Opsang for frankrigfarere
Afsted til Frankrig! Vive la France!
Sing, Sailor! oh!
Mit raske Skib, begynd din Dands!
Sing, Sailor! oh!Hurra! Hurra! for
Sing, Sailor! oh!
Afsted til Havre og Bordeaux! Der vajer Trikoloren jo?
Til Fecamp og Saint Valery! Der løs jeg slaaer mig, mon ami!
Til Dieppe og Cherbourg og Calais, at dandse om et Frihedstræ!
Men er der Frihedstræ ei meer, saa veed jeg hvor Guinguetten er.
Og er ei der en smuk Guinguette, saa er der to for een i Cette.
Der træder jeg saa fro i Dands med Henriette og Constance.
Afsted til Caen, Paimboeuf og Brest! Skjøndt i Bordeaux jeg trives bedst.
Der er det luunt i Rankers Ly. Bordeaux er ret en lystig By.
Der er det Frankrigs Trikolor imellem ædle Ranker groer.
Den er det sande Ærens Træ, en Sejrens herlige Trofæ.
En Frihedspalme er dens Stang, af frie Mænd vel værd en Sang.
Hurra for Frankrigs Trikolor! Den er en Fader jo til vor?
Den minder om den stolte Tid, da Republiken stod sin Strid.
Den minder om hiin store Aand. Vive l'Empereur Napoleon!
Saa vide flyver Ørnen ei. Som Stjernen straalede dens Vei.
Thi vil vi drage did igjen, og tømme ud en Skaal for den.
En Skaal for Friheds Farver tre, saasnart vi Frankrig faae at see!
Thi meer end Viin og fransk Likør de varme os om Hjertet gjør.
Da vide vi vel alle Mand, vi er i Friheds Fosterland.
Dog ingen Normand glemmer der, at bedre Frihed hjemme er.
I Klippegrunden frodig groer i Norge Nordens Trikolor.
Vi føre jo paa egen Stag vor Stolthed, vort trefarvte Flag?
Vi bytte det for Frankrigs ei; selv om vi fik dets Vine -- Nei!
Selv om vi fik af prima Sort, vi bytte ei vor Hæder bort.
Respekt dog for dets Trikolor! Den er en Fader jo til vor?
Fra Himlen stamme begge To; fra Haabets egen Regnbu jo?
Gid frit da begge bølge sig
i Norge og i Frankerig!
Til deres Priis i Syd og Nord en Skaal gaae rundt ved Hvermands Bord!
Vi ville bringe Viin til den: Estephe, Margeaux og Julien.
Ja paa sandfærdig Normandstro
Sing, Sailor! oh!
den allerægteste Bordeaux.
Sing, Sailor! oh!Hurra! Hurra! for
Sing, Sailor! oh! </dikt>
