Opsang for skonnerten Concordia
(CAPT. HORUP)
Afsted til Frankrig! Pour la France!
Singsallijo!
Concordia, begynd din Dands!
Singsallijo!
Hurra! Hurra for Singsallijo! : :
Concordia, den Havets Mø,
formælt er med den spanske Sjø.
Tre Gange mindst hvert vakkert Aar
i Golfen deres Bryllup staaer.
Saasnart hun gaaer om Cap Ushant
blier Sjøen beilerøm-galant.
Da reiser Bølgen sig med Lyst,
og favner ømt om Snekkens Bryst.
I grønnen Kaabe er den klædt,
med hviden Fjer paa sin Barett.
Vel er den Pragt kun Skum og Tant,
fransk Elskov, falsk, endskjøndt galant.
Men Bølgen, Oceanets Søn,
er stolt og freidig, djærv og skjøn.
Spandabel er han med som Faa,
thi Perler han ei sparer paa.
Dem spreder han med Ædelmod
omkring sin Elsktes lette Fod.
Hvor Hun for et Sekund har gaaet,
der er det som med Perler saaet.
Og er end Bølgens Tro kun let,
saa er Concordia koket.
Hun bruger den, som hun veed bedst:
som Damen fiin sin Ridehest.
I høj og lystig Kapriol
den dandse maa som hun befoel.
Den fører med en Vestenvind
sin Kjærest i Garonnen ind.
Og naar hun saa er kommen did,
saa skilles ad de for en Tid.
Hun sig forlyster i Bordeaux.
Han vogter udenfore tro.
Og naar hun kommer ud belad,
sig reiser Bølgen atter glad.
Han følge til Kanalen vil.
Der vifte vi Farvel ham til.
"Farvel du Spanskesjø! Hurra!
Vær tro imod Concordia!"
"Før hende tidt ind til Bordeaux,
hvor Frankrigs bedste Ranker groe!"
"De varme saa det norske Blod,
gjør Sorgen frisk og vel ved Mod."
"Derfor vi maa afsted saa tidt,
aflægge i Bordeaux Visit."
Ja derfor paa Concordia
til Frankrig hastig herifra!
Og endnu mere hastig hjem!
Hvis ei, man faaer ei Skaalen frem.
Det blev da kun et tørt Hurra.
Singsallijo!
Lad os dem bringe Vinen da!
Singsallijo!
Hurra! Hurra for Singsallijo! : :
