Over "æreslegionens stjerne"

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(EFTER BYRON FRA DET FRANSKE)


Du Heltenes Stjerne, hvis Straale gjød
slig Glorieglands over Liv og Død! --
tilbedede Glimmerskin, hvem at feire
Millioner styrtede frem til Seire! --
Du vilde, men evige Meteor! --
hvi steg du i Himlen og sank paa Jord?

Din Straalekrands Heltenes Sjele var.
En Evigheds Lys dig igjennemskar.
Musiken, som klang i din Krigersfære,
var Roes heroven, herneden Ære.
Paa Menneskeøjet din Flamme brød
som var du en Skyens Volcan i Glød.

Som Lavaen rulled din Strøm af Blod,
bortskyllende Rigerne i sin Flod.
Dybt i sine Grundvolde Jorden skjælved
dengang du lyste igjennem Hvælvet.
Brat Solen formørket fra Himlen svandt,
mens skinnende der i dens Sted du randt.

Sig foran dig reiste, ved dig blev til
en Regnbu af fagreste Farvespil:
tre Farver -- alle guddommelige
og værde Tegnet fra Himmerige;
thi sammen dem blandede Friheds Haand
liig evige Ædelsteens Farvebaand.

Een Farve var malet med Solens Glød;
een ud af Seraføjets Blaadyb flød;
een klædtes i Straalerne ind, der danne
det hvide Lysslør om Aanders Pande.
Saa blandede syntes de Trende liig
en Væv om en Drøm ifra Himmerig.

av Henrik Wergeland.




Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.