Papegøjen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Til Ørnen, alle Fugles høje
           med Majestæt omgivne Drot,
      en Papegøje
saalunde talte: "frit og godt,
og uden i et Ord at prale,
maa Verden og jeg selv tilstaae,
at i den ædle Kunst at tale
min Færdighed kan ingen naae.
Og derfor dristig anbefale
jeg tør, min Fyrste, mit Talent,
at see det paa din Søn anvendt."
"Du taler -- ja, jeg veed det" var
      Den Fuglekonges tørre Svar --
men hvorom vel? og hvori mon
      gi'er du Lektion?"
Da, Padden liig, naar den i Grøften
sin Serenade Nymfen bringer,
med opblæst Kro og Hovedløften
og reiste Fjær paa Gump og Vinger,
den Papegøi, ei flau derved,
tog flux tilords: "Durchlauchtighed!
De har aldeles at befale.
Jeg lærer . . . lærer at bagtale."

           Moral.
Den kjender unsre eigene Papagei,
            Hr. Papendahl
                  og Jeg.



Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.