Schillers punsch-sang for norden

Paa Tydsk med Musik af Mad. Emma Dahl, tilegnet Selskabet "Germania", afsjunget i Germania paa Schillers Fødselsdag den l0de November.

Paa de frie Bjerges Høider,
      under sydlig Straales Glød,
frem den gyldne Viin Naturen
      avler i sit milde Skjød.

Ingen Grublen har udgrundet
      hendes Skabelses Myster,
og den store Moders Virken
      stedse uudforsket er.

Funklende som Lysets Kilde,
      som en Søn af Solen selv,
purpurrød, kristalklar springer
      fyrig den fra Tøndens Hvælv.

Og den fryder alle Sandser,
      og i hvert et bange Bryst
Haabets Balsamdryp den gyder
      og en freidig Livsenslyst.

Ak, men mat paa vore Zoner
      skraaner Solens Straaler ned.
Blade kunne de kun farve;
      Druer modnes ei derved.

Høie Norden dog vil leve,
      og, hvad lever, frydes vil.
Derfor uden Viinstok lave
      vi en Viin i Bollen til.

Blegt dog er hvad vi berede
      her ved hjemligt Alters Fod.
Hvad Naturen livlig danner,
      straaler evigt derimod.

Dunkle Bæger dog vi tømme
      fylde det med Lyst igjen.
Laaner Kunsten jordisk Flamme,
      Himlens Gode er dog den.

Kraften i sit vide Rige
      sig bevæger stor og fri.
Af det Gamle Nyt den danner,
      ligner Skaberen deri.

Elementers Baand den skiller
      paa sit stærke Herskerbud,
maaler sine Arneflammer
      med den høje Straalegud.

Fjernt didhen til glade Øer
      styrer den sin Snekkes Stavn,
og den ryster Sydens Frugter
      gyldne ud i Nordens Favn.

Derfor os Sindbilledmærke
      være denne Flammesaft
paa, hvad Mennesket erhverve
      kan med Vilje og med Kraft!