Smukke skyer

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Se hist, min Elskede, hist, hvor Dagen
til Hvile lægger sig paa Skarlagen,
    hvor Solen dalte
        blandt Skyer gyldne og purpurmalte!
    Se der i Vest
        i hine svømmende skjønne Lande,
først der, kan hænde, sit Vuggeløfte vil Skjebnen sande,
        at jeg, din Elsker, skal blive Præst.

Den Straale hisset i Luften jaget
er Kirkespiret, hint Gyldne Taget!
    Hint Violette
        derudenfor er en Blomsterslette.
    De mørke Lag,
        af Straaler brudte, er Lunde dunkle,
Hint Røde Hjemmet . . . o se, Vindverne gyldne funkle!
        Vi kunde være der end idag!

Din Guitar vil paa sin Plads at hænge
du finde, Elskte, med Straalestrenge.
    Og dine Blommer
        i Vindvet hilse dig, naar du kommer.
    Derudenfor
        i Leeg paa Engen sig himmelfødte
Smaaengle tumle, for hvem ei moderlig Smerte blødte.
        . . Dit Hjerte føler, o en er vor!

Omkring os, Elskte, i glade Skygger
  en salig Menighed boer og bygger,
    hvor henrykt Folket
        min Lære seer i dit Aasyn tolket!
    Dit Klædebon
        de kysse Alle med Sammenstimlen
omkring dig, Hustru, naar hjem fra Kirken igjennem Vrimlen
        vi vandre begge to Haand i Haand.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.