Suk.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

       Aftensolens hygge
ikke kan mit vindu nå,
morgensolen ligeså; -
      her er altid skygge.

       Sol på begge sider,
vil du ej i kamret ind?
Her faldt stråler på et sind,
      som i mørke strider.

       Morgensolens glæde,
o, du er min barndoms-tid;
mens du leger ren og hvid,
      jeg kan næsten græde.

       Aftensolens hvile,
ak, du er den vises ro; -
længer frem, så vil du jo
      mod mit vindu smile?

       Morgensolens sange,
o, du er den fantasi,
verden solglad løftes i, -
      den, jeg ej kan fange.

       Aftensolens mildhed,
du er mer end visdoms ro,
ti du er den kristnes tro:
      nå mig med din stilhed!

av Bjørnstjerne Bjørnson.


Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.