Til Hagbarth

Vaad, i Viindunster svøbt, min
Sjel er som dunkelrød Maane i Taage,
eller en rødkindet Ceres i
folderigt Klæde:

Tidt jeg mindes (hvis Vinen
smager for sød) mig dit Alvor, min Hagbarth.
O, naar jeg tænker dit Hjerte, da
sødmer den Sure.

Drukket, drukket har jeg din
Sjel . . . Som en morgenrød Himmel beruset
ikke jeg veed, hvilken Høi jeg skal
vælge til Leie.

Derfor løber jeg om, som
løsreven Sky, som Bacchanten, og raaber:
"Hagbarths Blik er min Drue, jeg
presser der Smiil-viin!"

Valget har jeg imellem
Taarer og Viin til at drikke mig ædru:
bort med de saltblege Druer, hvis
Ranker er Rynker!

av Henrik Wergeland.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.