Til Sverige.

(28 December 1863).

 Løft du dit gamle gule-blå;
ti det må bæres foran.
Nu vil ej Tysken ret forstå;
men ser han det, forstår han.

 Forstår, at større fare fant's
end blæk på Bismarcks bukser,
at der må dobbelt leverance
af heste, folk og okser, -

 at ti års vrøvl til dagligt mén,
som ingen kan få ret i,
nu bleven er til krig med én,
som har holdt ud i tretti, -

 at Nordens stride folk er blet
fuldt enige på jorden,
som deres minner længst var ét
på himlen over Norden, -

 at Gustav Adolf atter er
højmægtig glad påfærde;
men denne gang mod Tysklands hær
med Kristian den fjærde, -

 at gammel tid med Håkon jarl
til Palnatoke iler;
- mens hos den stærke, blege Karl
står Tordenskjold og smiler, -

 at vi, som har så godt forståt
at banke op hinanden,
vi skal just ikke bli' til spot,
når vi får slås tilsammen.

 - Men du må foran gå i vej,
du spille må på bassen;
der følger sådan takt med dig,
og du er kent på pladsen.

 Den gamle svenske melodi,
berømt i hele verden,
ej blot for hjærtets magt deri
fra Jennys æres-færden, -

 men for det alvors dyb, der sang
på Lützens mark før slaget,
og for den fantasi, der svang
til vejrs i Narwa-braget, -

 den, som du sang for hele Nord
om kraft og dyd herhjemme: -
nu må den i tre-dobbelt kor
blive til hoved-stemme!

 Nu må den bære op et digt
om Herrens kald i folket,
af blodets billeder så rigt,
af flamme-skrift fortolket, -

 og det skal kaldes: Nordens digt; -
af alle dine største,
som stråle vil evindeligt,
det nævnes skal det første.

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.