Til festen for fædrenes minne.
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk Nu stråler høje minner
i Nordens vinter-nat
på fjældets hvide tinder,
på sorte Kattegat.
Der er så stort og stille,
mens nordlys flyver ind,
som om de skabe vilde
en dag ved minners skin.
Hver dåd til Nordens ære,
hver tanke til dens held,
et stjærne-bud nu bære
ned i den kolde kvæld!
Til håb, til trøst de lyser -
og med fordoblet magt
for den, der går og fryser
ved Ejderen på vagt![1]
Ej angstens skygge-vrimmel,
ej lunkenhedens damp
må mørkne minnets himmel
i natten før en kamp!
Gid nu som før må høres
i luften klokker slå,
og hele hæren føres
af mænd, den aldrig så![2]
Merknader[rediger]
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer