Ved Kirkegaarden

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Et natligt Mørke ruger
paa denne vide Egn;
Marken ligger og ſuger
den golde September-Regn.

Skyerne drive lave
over den ſorte Lund,
hvor gamle og nye Grave
Blandt Stammerne ſkimtes kun.

Det dybeſte Tungſinds Billed
er malet i dette Veir;
Glemſel er foreſtillet,
hvor Døden har ſlaaeet Leir.


Men Ømheds klare Øie
ſøger dog ud ſin Skat,
og finder, blandt alle Høie,
den rette, i Mulm og Nat.

Lilien paa Graven hæver
atter ſit Blad fra Muld;
dens Kalk i Vinden bæver,
tindrende, taarefuld.



ifra diktsamlingen Nyere Digte av Welhaven


Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.