Vise om Syne-Martha paa Veitastrand i Sogn

Mel. Lykken vender sig ofte om.

I Sogn har Herren aabenbart
      sin Herlighed og sin Vælde.
Der styrte Fossene ned i Fart
      i Havet fra svimlende Fjelde.
Gud fri os bare for Overtro!

Mon Sogningen da behøver meer
      for Herren ret at tilbede,
især naar dygtige Præster er
      ved Kirkens Altar tilstede?
Gud fri os bare for Overtro!

Dog har man sagt, at paa Veitastrand
      har en erbarmelig Qvinde
seet hele Helvede staa ibrand
      og mange Sjele derinde.
Gud fri os bare for Overtro!

Sin egen Fader hun saae i Beeg
      og bare Svovel at syde,
og Nilsa-Pær hun hørte skreg
      i Fandens kogende Gryde.
Gud fri os bare for Overtro!

Det kogte i hendes Hjerneskal
      og i hendes egen Mave.
Thi Naaden reder ei slig en Qval
      alt under Synderes Grave.
Gud fri os bare for Overtro!

Han tugter Sjele med Angers Ild;
      men ei med Svovel og Tjære.
Dog kan den svovlede Flamme mild
      mod Syndens Qvaler tidt være.
Gud fri os bare for Overtro!

Hun siger, Engle om hende gaae
      med lysen Aasyn og Pande.
Men Englene boe hist i det Blaa
      hist i de himmelske Lande.
Gud fri os bare for Overtro!

De give Marthe en lang Goddag,
      fast de for Syndere græde,
og skjøndt de danne for Herrens Sag
      med Jordens Slægter en Kjæde.
Gud fri os bare for Overtro!

Hun siger ofte, hun Psalmesang
      rundtom i Luften kan høre.
Jeg tænker Blodet vel mangen Gang
      har suset for hendes Øre.
Gud fri os bare for Overtro!

Hun siger, at hun en Fugl har seet,
      saa hvid som Sneen at skue,
og om dens Hals, hvis hun saae ret,
      af himmelske Straaler en Bue.
Gud fri os bare for Overtro!

Men Fuglen har hun nok klækket ud
      i egen drømmende Pande.
Gud vil ei slige Sendebud
      med sine hellige blande.
Gud fri os bare for Overtro!

Thi han i Bibelen givet har
      os stærken Engel ved Side,
og vor Samvittighed, øm og klar,
      er Marthas Fugl den hvide.
Gud fri os bare for Overtro!

Gud fri os alle for Overtro!
      Sig selv Han jo aabenbarte.
Det nok for Alle kan være jo;
      og da vel ogsaa for Marthe?
Gud fri os bare for Overtro!

Gid Syne-Marthe faae sin Forstand,
      og desforuden sin Helse!
Hun er for syndig til Folk og Land
      med sine Syner at frelse!
Gud fri os bare for Overtro!

Hun er en stakkels enfoldig Tøs,
      der burde Ingen forføre;
og at hun har sig en Skrue løs,
      er godt af Alting at høre.
Gud fri os bare for Overtro!

Jeg vil mig vandre til Kirkens Hal,
      for Dyd og Sandhed at lære,
og hvis der saa er Messefald,
      er Gud derude mig nære.
Gud fri os bare for Overtro!

Han peger i det svimlende Fjeld,
      Hans Skrift er de lysende Dale,
og i det rungende Fossevæld
      jeg hører hans hellige Tale.
Gud fri os bare for Overtro!

I Sogn der mangler man ei paa Sligt,
      paa Alnaturens Vidundre.
Det hele Land er jo som et Digt,
      som Sol og Stjerne beundre?
Gud fri os bare for Overtro!