Elskovshvisken

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Sigbjørn Obstfelder. (Marts 1890)

    "Jeg skulde så gjerne, min terne,
    min sødeste, rødeste terne!
    Men nei, - ja nei - -"


    "O jo, o jo!
    Jeg skulde så gjerne, min stjerne,
        dig holde om halsen,
        dig varme ved barmen,
        dig bysse og kysse,
    det skulde din terne så gjerne!
        Stryge dit kind,
        læge dit sind,
    med navne så milde og ømme,
    dig nynne så stille i drømme,
    det skulde så gjerne din terne!


    ""Stryge dit kind,
    læge dit sind" - -
        O nei - - ja nei!"


    "Er du ræd mig?
    Er du bange
    at bli fange
    i sange
    og lange
    kys?"


    "Jeg er ræd for at synde -"
           : "- at synde?"
    "- din hvide ynde
    og nattens ro,
    dit sorte øie,
    din barm, den høie,
    mit blod".


           "Så synd!
            Så ta mig!
    Min hvide ynde den skjænker jeg dig!
    Mit runde legem jeg lænker til dig!
    Mit sorte øie skal vinde dig!
    Mit bløde hår skal binde dig!
    Kyssene ilder dig op!
    Barmene tænder din krop!
       Men gå ei fra mig!"


    "Dit øie, det drar,
    det drar, -
    og som dine læber vugger,
    så vugger mit blod.


    Ta mig, ta mig, vugger dine læber,
    vugger mit blod.


    Dine tænder -
    de er hvide - de smiler -
    dine hviskende, tiskende tænder! -


    Si må jeg, må jeg?


    Min pande brænder.


    Og dine blikke!
    dine rasende søde blikke -
    Nei! - jeg vil ikke! - vil ikke!
    - dine dragende, sugende ord!


    . . . Si må jeg, må jeg?


    - dette hvide herinde, -
    dette svalende linde,
    dette myge, som er kvinde,
    under livets for.


    Si må jeg, må jeg, du?


    - dette myge . .
    dette hvide.


    En liden strime bare.
    En liden blinkende strime bare.


    Du er så taus.
    Dine læber bæver."



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt