Anton Martin Schweigård.
Giv os, Gud, vi beder såre,
den fulde fryd, den fulde tåre
og viljens fulde, rene ild.
Hør vor bøn her ved hans båre:
han kunde kun det hele kåre
og give helt sin sjæl dertil.
Ja, giv os store mænd
med kraft at føre hen, -
kraft at samle vort folk i råd,
vort folk til dåd,
vort folk i glæde og i gråd.
Du, vor Gud, vor nødtørft kente,
til templets rejsning ham Du sendte,
en ånd så lys, så ren, så stor.
Da hans værk i tiden endte,
Du lod ham ømt ved hende hente,
som med hans bøn mod himlen fór.
Og da han løstes af,
en tid gik med i grav.
Som et under om land det lød:
hans liv, hans død
sin skønhed over folket gød.
Hjælp os Gud, så vi kan lære,
når lys i landet Du vil bære,
da dagens time at forstå.
Gud, Du ved, hvor små vi ere:
o, giv os længsel, folke-ære,
så vi det store ej forsmå!
Du sendte mange ud,
o, trættes ej vor Gud:
lad os skønne dit kald, dit spor
i mænd, i ord, -
din nåde-gærning i vort Nord!
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer