Bryllops-vise nr. 4.
Når et rødmende blod
bøjer ydmygt imod
ham, som ejer det prøvede sind,
når hun halv-ræd og bly
for sit liv søger ly
bag det mod, hvor hun skuede ind;
når hun vælger for sig
at gå alvorets vej
med en mand, som har kæmpet og lidt; -
når hun tror på en vår
bag de grånende hår
for hvert håb, som hun nævnede sit; -
når hun siger: jeg vil
give ungdommen til
dine tab, dine smærtende sår:
du skal læges derved,
at du giver mig sted
ved dit bryst, skønt i bæven jeg står; -
når hun øm for hans savn
og i Frelserens navn
tar hans børn i sin barnlige favn,
og så vidt som hun kan
gir dem hjærte, forstand
for sin Gud og sin fædrene-stavn; -
når hun ydmyg og skøn
og i brænnende bøn
under kransen går frem, hvor hun ved,
at for leg og for lyst
kommer ansvar og dyst, -
og i tårer hun smiler derved:
da skal vi, som har lagt
til beslutningens magt
al vor sjæl i den løftende stund,
give frejdigheds mod
til det rødmende blod,
give styrkning af slægtskabets grund, -
give brudgom og brud
fra vor kærlighed bud,
fra vor tro på dem begge idag.
De vil hjælpes, de to:
han er prøvet og tro,
og nu ler det ind under hans tag!
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer