Asyl-børnesang til en velgjørerinde

Christ give Dig, som er saa from,
      som elsker saa os Smaae,
saa riig en Fred, saa mild en Dom,
det Himmerig, vi drømte om,
      da vi i Vuggen laae.

Vi hopped tidlig frem af den,
      som nøgne Spurve smaae,
men Redet fandt vi ei igjen,
og fjern, o fjern var Himmelen,
      saa fjernt og koldt dens Blaa.

Det truede at gaae os galt
      i Verdens Suus og Bruus:
Paa vilden Sti vi traadte alt,
vort Dække var en daarlig Pjalt,
      den mørke Sky vort Huus.

Da aabned Du din ømme Favn,
      da brød Du os dit Brød!
"Kom hid, I Smaae! I Jesu Navn
jeg stiller eders Sorg og Savn,
      jeg mætter eders Nød!"

Guds Himmel i en Moders Barm
      sin Miskundhed har sænkt.
O der er Himlen lys og varm,
som den vi i vor Vugges Karm
      i Drømme havde tænkt.

Christ give Dig, som er saa from,
      som elsker saa os Smaae,
en Moders rige Dronningdom
i Himmelen, vi drømte om
      da vi i Vuggen laae!