Barnet og "børnevennen"

Barnet

Over dybe Dale
flyver Spurv og Svale,
over store Skove
tør sig Kragen vove,
over Fjorden reise
tør selv lille Meise,
og for høit for Svanerne
ingen Fjelde kneise.
Nogle ville ud at see,
Andre for at høre.
O, hvor lykkelige de!
Deres Ønske fluks kan skee
blot de Vingen røre.

O, hvor jeg maa stunde
efter, at jeg kunde
følge Spurv og Svale
over dybe Dale,
over Skoven drage
med den gamle Krage,
over Fjordens vide Bugt
kjækt med Meisen jage!
Gid jeg fulgte Svanens Flugt
over høie Fjelde!
Om hvormeget Skjønt og Smukt,
fremmed Blomst og fremmed Frugt
fik jeg da at melde.

"Børnevennen"

I dit Øies Ringe,
Barn, der er en Vinge,
som du ud kan spile
uden Rast og Hvile.
Svalens ei sig maaler
med dens rappe Straaler,
hvorpaa Tanken ud kan fly
fra dit Øies Skaaler.
Over Svanen i dens Sky
kan dit Blik du hæve.
Den er tung mod det som Bly.
Hvert Minut du i en ny
Verden, Barn, kan leve.

Blot, naar du vil hige
ud i Verdens Rige,
speide selv i Himlen
over Stjernevrimlen
maa du med dit Øie
følge trofast nøie
disse Træk, som Rad paa Rad,
her sig sammenføje.
Linjerne i dette Blad
skulle did dig føre,
hvorom nys din Længsel bad.
Svalelet og spurveglad
kan du Reisen gjøre.

Hvor skal Reisen gjælde?
Ikke godt at melde.
Skal vi bytte Hjemmet
med en Verden fremmed?
See de fagre Blommer
i en indisk Sommer?
Følger du min Linjes Træk,
did ihast du kommer!
Trylle vi det Syn saa væk
om for andre skjønne,
vexlende, som Speil i Bæk,
mange, som paa Hybnens Hæk
Roser blandt det Grønne?

Eller skal vi gjæste
det som er det Bedste?
sætte Tankens Stige
op mod Himmerige?
over Stjerner nærme
os til Engles Sværme,
hvor i Leeg de tumle om
og efter Barnets hærme?
Barn, du kan, hvis du er from,
Deel i deres tage:
Uskyldsdrømmene derom
ere Englene, der kom
for dig did at drage.