De norske studenters hilsen

til
PROFESSOR WELHAVEN.

 Lyt nu, du ludende sanger,
tonerne strømme tilbage!
      Varmt om dit sind
ungdommens glade falanger
under dit vindu dem jage
      jublende ind.
Hjærternes genlyd sig gynger
      højt i det blå,
i det solsitrende blå,
hvori din sølverne tone den slynger.

 Smiler du ikke ved målet,
du, som i vintren har vugget
      forårets tekst?
Alt, hvad dit mod har bestrålet,
alt, hvad dit mismod har dugget,
      nu har det vækst,
ranker sig op om din skulder,
      fylder din favn, -
fanger i roser dit navn,
fanger din digtnings den koglende hulder.

 Videre livstoget drager,
tankerne suser som faner
      over dets vej.
En blant de højeste rager,
finnes på forreste baner,
      den kom fra dig!
Oldtidens manende rune
      højt på dens skaft,
tyder, hvor du tog din kraft,
løftende land i din ild-hu, dit lune!

av Bjørnstjerne Bjørnson.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.