Den flittige, tarvelige tilfredse norske bonde

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

      Skjyruklang,
      Sliulsang
-- det er Bondens Fela.
      Gamle Juul med bedre Laad
      kommer ei med Folesprang,
      naar paa hviden Vang med Graad
Aarene sig dele.

      Saae lidt Sved;
      Guldet ned
i sin Binge trille,
       -- det er Bondens Lykkespil
      med en Myr saa brisk og bred.
      Myren taber vred; den vil
først til Vaaren spille.

      Kofte graa,
      Hatten paa
midt fra Fjerchakoen,
       -- det er Bondens Pragt og Pynt.
      Hustru min, dit Liin kan faae
      Regnburødt og blaat og grønt
af lidt Mos paa Moen.

      Kræmmer-Gjøth,
      du, som snød
Flid og Sølv fra Norge,
      Gjenten med sin Trave Liin
      spinder til en Rose rød.
      Hun vil ei i Kisten din
fremmed Skjønhed borge.

      Øl saa bruunt
      gjør det luunt
om en Bondes Hjerte.
      Kallens Bringe, graa som Varg,
      voxen Gut, hvis Blod saa sundt
      spruter Gnister gjennem Marg,
kun slig Viin fortærte.

      Søn, til Juul.
      slaae vi Hul
paa det stærke Anker!
      Kannen fram med Løven paa!
      Laaget af -- det Glædesskjul!
      Brændevinet skal faae staae
medens Kruset vanker!

av Henrik Wergeland.




Ris, ros og synspunkter
Norske Dikt welcomes all comments. If you do not want to be anonymous, register or log in. It is free.