Drøm (Olaf Bull)

Der stod mat i min stue
en kvindeskikkelse, klar.
Hun bar det ansigt tilskue,
som før en eneste bar.
Paa pande og mund, den søte,
laa hjertens fred og ro.
Det var hendes sidste møte,
til fred for os begge to.

Og livets smerter var stilnet
i hendes ansigtsdrag,
aarenes sorg var mildnet
og øiet rent for nag.
Jeg saa med forunderlig andagt
de pikedage igjen,
før hun til længselens storme
skjænket sit væsen hen.

Det var ikke smerte, jeg følte,
ti nye længslers brand
eiet med magt mit hjerte,
mit blod og min forstand.
Men selve tidens skjønhet
strøk som et flygtigt flor,
en fold af en ilende engel
henover mindets spor.

Til ordene Barnet I mørket Sommerens forlis Mindre digte Mit hjerte Avmagt Vaar Idyl Drøm Menons tale

Lisken Credo I forbigaaende Min hjemstavn Ved klosteret Den ensomme Bjærken Pladsen i solen Pladsen i solen» var ikke med i originalutgaven av Digte og noveller, men ble tatt med i Samlede digte (1919)