Drengen og fuglen
Drengen
Lille Fugl, med den Vinge rød og hvid,
vil du sælge din Frihed, saa flagre du hid,
til mit staalblaa Buer, med en Guldknap paa,
liig Solen, der sidder i Himlen blaa!
O flagr du derind!
Kun dristig derind!
Din Vinge, saa favr som en Jomfrukind,
skal blomstre i Ro der for Veir og Vind,
for Veir og Vind.
Fuglen
Du Nar! om dit Buur er som Vaarens Viol,
dets gyldne Top
som Lilieknop:
saa er Himlen mit Buur, og dets Knap en Sol.
Mit Liv er Frihed!
Drengen
Lille Fugl med den Vinge rød og hvid,
vil du sælge din Frihed, saa flagre du hid
til mit staalblaa Buur, hvor jeg guldguult Frøe,
ligt Stjerner, paa Sølverchrystal skal strøe!
Ha, hungrige Smaa,
du bider nok paa!
See glindsende Hirse mod Grankongl graa!
Din trætfløine Frihed vist sulte maa,
vist sulte maa?
Fuglen
Hvo lever landflygtig? Thi Liv uden Fryd
(O Frihed og Hjem!
Hvad frydfuldt som Dem?)
er Død -- uden Hjerte, en Gjenfærdslyd.
Mit Liv er Frihed!
Drengen
Lille Fugl, med den Vinge rød og hvid,
vil du sælge din Frihed, saa flagre du hid
i mit staalblaa Buur, hvor du tryg kan lee
ad Vintren og Høgen med blodig Lee!
O fly fra den Qvist
som vugger dig hist!
Herinde er Fred, derude er Tvist.
Mit Sprog skal du synge -- Du glemmer vist
din Sang fra Qvist.
Fuglen
O, lysted' din Falskhed mig: turde jeg vel
-- vee! -- stjæle fra
min Yngel da
dens Frihed, dens eneste Arvedeel?
Mit Liv er Frihed!
Held Friheden! Held
mit Fædrelands Sjel, du Sjel
i Fos og Storm og Gran paa Fjeld!
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer